fredag den 10. april 2015

jord til bord 10. april

Jord til bord gruppen har været samlet...
vores overvejelser går på hvilken målgruppe vi kunne afprøve dette projekt på og er kså kommet fremt il at det kunne være 13-17 årige anbragte på opholdssted eller lign... denne målgruppe vil kunne indgå i alle projektets faser i henhold til smtte procedure....

noget andet er at retter og ingredienser kan planlægges efter årstiden, som i de ældre dage hvor forfædrene spiste det foder som hørte årstiden til og som der kunne findes på de forskellige årstider :-),,, smart...







4_6c_SMTTE-modellen.gif

Hanne: Forret/Suppe
Lone : Hovedret
Michael F.: Dessert
Michael C: Forskellige Brød til de 3 retter.


Bordskik i middelalderen:
Om Bordskik
Man bør ikke le, tale eller synge med mad i munden, ej heller smaske for højlydt.
Husk at vaske dine hænder! De fleste retter blev spist med fingrene. Man vaskede hænder før og efter vær ret.
Vaskevand bestod af vand kogt med 15 salvieblade og appelsinskræller.
Man bør ikke støtte albuerne på bordet og ikke dyppe fingrene i vinen.
Man bør ikke rode for meget rundt i et fad, man deler med andre, ej heller drysse brødkrummer i det.
Man bør gøre sin ske pænt ren og ikke efterlade den i fadet.
Det er ikke god bordskik at stange tænder med kniven, puste på maden, tørre sig om munden med dugen, gnave ben eller partere kødet med fingrene, det skulle kniven bruges til.
Gaflen var ikke opfundet i middelalderen, så folk brugte fingrene og en kniv, som de selv medbragte! De brugte også en ske.
Man åd ikke mad i store mængder, da grådighed var ilde set, det blev straffet i Helvede!
Sørg for din nabo at han/hun for noget at spise - før du selv tager mad fra fadet.
Afbryd ikke andre der taler - det er ikke civiliseret - tal ikke højt eller med store armbevægelser.
Drik alkohol med måde, det var ilde set at være fuld - at gæsten mistede selvkontrollen!
Lad være med at klø dig ved bordet.
Puds heller ikke næse, eller folk vil sige, at du nedstammer fra bønder.
Middelalderens samfund var opdelt i et strengt hierarki. øverst sad kongen og adelen, mens bønder og tjenestefolk rangerede nederst.
Adelen var desuden inddelt i forskellige rangordner, og det bestemte bordplanen.
Højbord - For enden af gildesalen stod højbordet på en platform. Her sad værten og de fornemste gæster. Jo finere gæsten var, des tættere sad han på værten.
Æresgæster havde deres eget saltkar - de andre delte et fælles.
Gæsterne sad alle sammen på den samme side af bordet, så tjenerne havde plads til at bringe nye retter til bordene.
Ved kongens hof var tjenerne unge adelssønner, der lærte høflighed og respekt ved at servere for de ældre.


Kylling i øl
En rigtig vinterspise, der nemt kan tilberedes over bål.
250 g kyllingebryst
4 skalotteløg
100 g bacon
100 g svampe
Diverse grøntsager, som porrer, gulerødder, persillerod og pastinak
Krydderurter – persille, purløg, timian
Salt og peber
½ l vand
Ca. 2 øl evt. hvidtøl
Tilberedning:
Løg og kylling skæres i småstykker og brunes sammen med bacon på en pande. Det steges i smør.

Kom kylling, løg og bacon i en gryde og tilsæt vand og øl evt. bouillonterning. Groftskårne grøntsager kommes i, og retten småkoger i mindst 1 time.

Høne i dej (Fra farverens hus)
Opskriften er en hovedret til 4.
Retten bliver til en slags kyllingefrikadeller med sprød skorpe. Til farsen skal der bruges:
500 gram hakket kyllingekød 1 æg
50 gram mel
1 teskefuld salt
1 teskefuld kanel
Først skal man lave en hønse- eller kyllingefars. Skær kødet af en hel kylling, så du har 500 gram rent kød. Det behøver ikke at være skåret i pæne stykker – det skal alligevel hakkes til fars. Hak kødet med en stor kokkekniv til en grov fars.
Frikadellerne skal dyppes i en såkaldt beignetdej som laves af:
125 gram hvedemel 2 æg
1 teskefuld olie
2 deciliter mælk
Rør ingredienserne til dejen grundigt sammen i en skål.
Nu skal kødfarsen formes til ”frikadeller”. Brug en spiseske til at forme dem med. Dyb dem i dejen, og steg dem i smør på en pande. De skal stege ca. 5 minutter på hver side. Sørg for, at de bliver gennemstegt.
Server dem med brød og smør til.
OBS: Af kyllingeskroget kan man koge en fond, som kan bruges til forretten.

Æble-mandelpudding


1 dl rismel
1 dl smuttede mandler
1/2 l vand eller mælk
1 knsp. nelliker
1/2 tsk. salt
2 tsk. kanel
1/2 tsk. ingefær
1/2 g safran
5-600 g madæbler
1-2 dl sukker
lidt revet muskatnød til pynt

Skræl æblerne og skær i små tern. Bland sukker, rismel, finthakkede eller revne mandler og vand eller mælk. Bland alle krydderierne undtagen muskatnød og tilsæt.
Kog det op under omrøring og tilsæt æbleternene. Kog det igennem i ca. 5 minutter under stadig omrøring til det er tykt.
Kom i en serveringsskål og drys lidt muskatnød på toppen. ik
Serveres afkølet.

Brød:
begge er fundet på internettet under søgning på middelaldermad... goggle.com
1)
Ingredienser:
100 g græskarkerner
100 g solsikke kerner
100 g mandler
100 g valnødder
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
5 æg
1 dl ekstra jomfru olivenolie
2 tsk Læsø eller Himalayasalt
Anvend gerne økologiske ingredienser, så undgår du unødig kemi
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienser i en skål
Kom massen i en smurt form
Bag brødet i en time ved 160 grader (forvarmet ovn)
Det er vigtigt at nødder, kerner og mandler kommer HELE i brødet. Blendes eller kværnes de, så frisættes de sunde men sarte fedtsyrer og de kan harskne, når brødet bages ved 160 grader (og så er de ikke spor sunde mere).
2)
Vegger

1 kg hvedemel
10 gram gær
1 tsk. salt
3/4 l lunken vand
evt. safran

Udrør gæren i ca. 4 dl lunken vand, kom mel og salt i.
Ælt dejen. Safran stødes og opløses i lidt vand.
Vand afpasses med henblik på en blød og smidig dej.
Dejen stilles til hævning et lunt sted 3-4 timer.
Dejen æltes og formes til kornsformede vegger.
Brødene tildækkes med et klæde, hæver på et lunt sted ca. 30 minutter.
Pensles med koldt vand. Bages i en forvarmet ovn på 250 grader C.
Efter 5 minutter skrues ned til 200 grader C. Bages færdige - ca. 10 minutter.

Kilde:




IMG_1553.JPG

IMG_1554.JPG








Ingen kommentarer:

Send en kommentar